Kant:

Kant opfattede kausalitet som en syntetisk apriori-dom,der altså ikke kan udledes af erfaring. Kant siger at kausalitet er den regel ifølge hvilken fænomenernes rækkefølge ad homini bestemmes.Det er altså en sat rækkefølge.Det er samtidig uklarhed om der er en klar målbar afgrænsning mellem fænomenerne,idet dette må være forudsat af Kant.

Niels Bohr støttede sig i sin atomfysik til Kant,men definerede fænomener til udelukkende at referere til observationer der er opnået under specifiserede omstændigheder,herunder en redegørelse for hele eksperimentet.

Niels Bohr mente altså at i kvantefysikken burde man snarere spørge: Opfører elektronen sig som en partikel eller som en bølge.Dette spørgsmål kan besvares,men kun hvis man specificerer den forsøgsopstilling,ved hjælp af hvilken man kigger på elektronen.

Dette er det klassiske spørgsmål,hvor relationen mellem undersøgelsesgenstanden og detektoren enten ikke behøver nogen specifikation eller også er en kontrollabel relation.-Dette spørgsmål er meningsløst i kvantemekanikken,mente Bohr.

Bohr opgav den tanke at atomfysikken(kvantefysikken) kan måle atomets "das ding an sich",hvilket Einstein fastholdt,men kvantefysikerne opgav.Das ding an sich kan opfattes som en/flere elastisk-syntetiske energiprocesser--~X.Derfor er det ikke påvist at atomet er tidsmekanisk som påstået af Niels Bohr idet (atom)-mekanik og den klassiske mekaniske matematiske indførte regneorden er (u)-sammenhængende,navnlig fordi energisynteser og stoflig atom-elasticitetprocesser(hastighed-differencer) menes ikke at være tidsmekaniske men dog er i skiftende tidssyntetisk-relationer.Det vil sige at materien(atomet) er selvsskabende energisyntese-regler------- E(proces-mek:=(E(kin)(+)E(pot))ex: DNA-RNA er i energiprocesinformationer og dets energiarter er skiftninger.Det betyder derfor at den anvendte klassiske mekaniske matematik er et usikkert instrument for materie-fysik(atomfysik),da den klassiske mekaniske matematik har materielt regnegrundlag.

Bohr mente at måleudstyr ex et voltmeter i almindelig klassisk fysik kunne opfatte kvantemekaniske atomfænomener Det kan ikke udelukkes at fænomenerne tillige er syntetisk energiindflettede.Dualiteten ved eksempelvis elektron-målinger ved voltmeter er at nålen enten står stille eller sitrer.Det første skulle tyde på at det er en partikel.Sitren skulle tyde på at det er en bølge.Voltmeteret er et klassisk måleinstrument,-det er ikke muligt at specificere elektronmaterie kausalt med et voltmeter-eV,idet elektronmatrien ikke er påvist at være energirent,idet elektronenergi-processer ikke kan udelukkes.Voltmeter kan jo kun måle en energiart,nemlig eV.Bohrs dilemma i anvendelsen af E=h(gange antal svingninger pr sec) er om elektronen er en bølge,hvor der er en energipositon(bølgepakke h-Planck-konstant) i micro-eV(kvant h pr bølge).Voltmeternålen sitren er ikke en entydig påvisning af at elektroner har bølgekarakter.Det kan være voltmeter diffussion.Bohr har altså ikke påvist at elektronen er en mekanisk fast energiart og geometrisk fast energiart ved den indførte atomkvantemekanik.

I filosofien er det en naturalistisk fejlslutning at mene ER videnskabeligt kan erstattes med et BURDE,hvilket Bohr indførte i atomfysikken(kvantmekanikken).

Det er derfor et problem om Einsteins relativitetsteori er i overenstemmelse med Kants tankegang.Det forekommer relevant i Kants filosofi at der er tale om apriori begreber i forbindelse med opbygningen af naturvidenskaben.Der er to modsatte synspunkter.Kant apriorisme efter hvilken visse begreber er forud eksisterende i vor bevidsthed, og Poincares konventionalisme.De er enige på dette punkt,at for at opbygge videnskab er arbitrære begreber nødvendige,men om disse begreber er givet apriori(naturvidenskabelige stambegreber) eller er arbitrære konventioner er uvist.Dette er upåvist,da intet er absolut måleligt er gyldig for videnskaben.

Det er derfor tillige upåvist at naturvidenskaben er universel.Naturvidenskab er hvad der kan erkendes ved observationer og iagttagelser---Eftersom måltal ej formodes at være af syntetisk og elastisk indhold,hvorfor det generelt gælder at måltal er arbitrære konventioner

.

Atom måleindretninger(instrumenter)giver altså kun mekaniske mål,som ikke er påvist at være naturvidenskabelige mål.Disse mål anvendes som ægte instrumentelle mekaniske mål med dertil hørende atom instrumentel matematik.Mekaniske indretninger informationer er forudbestemt program,mens atomproces(s)sers informationer er i tilpasset energistof udviklingerAltså atomet spiller med instrumentet,men atom spiller også uden instrumentet,men det er ikke samme melodi, -atomfysikere antager altså i almindelighed at atomet kun er lagret energi tilstand,derfor er atomligninger tilstandsligninger,sml dog-ubestemtheds-princippet og umåleligheds-princippet.

Teori som har sit grundlag i Kants apriori erkendelse-teori:

Udvikling for atomet:

Umålelighed

-----------------------------------------------------|----------------------------------------------------------

fase: - erfares fase ~X fase: erfare

Der skal være påvist måleabsolutisme for at der kan gøres en reel naturvidenskabelig erkendelse.

Der kræves altså følgende generelle påviste syntakser for at der ikke er umålelighed i atomfysiken:

A) påvist at måltal er uberørt og generelt er massivt.

B) påvist at måltal er af 1.grad.

C)måltal påvist at være heltal